Søg
Close this search box.

Big 9 Spilforslag – 9/3-2024

Forudsig, om de 9 storkampe ender 1X2, og om der kommer over eller under 2.5 mål i kampene. Husk at bruge dit Wildcard (W), som er en gratis helgardering. Gevinster uddeles til 9, 8 og 7 rigtige.

Spilstop lørdag kl. 16:00 – 9/3-2024

Vil du være med i Odds-Betting.dk’s Big 9 andelsspil, du kan se vores udkast til kupon her på siden. Håber du vil være med, så vi kan sætte en stærk kupon sammen. Jo flere andele vi sælger, jo stærkere system kan vi spille, vi går som udgangspunkt ud fra vores analyse her på siden.

Du kan spille med via linket her.

Big 9 Analysen – 9/3-2024

Arsenal, Crystal Palace, Bournemouth, og Inter – her har vi de fire store favoritter til lørdagens dyste, der skal under luppen. Jeg tror, jeg har snuset mig frem til de rette favoritter, der skal krydses af. Dyk ned i analysen og jagten på de ni rigtige!

Kamp 1: Arsenal – Brentford | Spilforslag: 1 & Over

Arsenal buldrer frem mod ligaens guld og holder trit med Liverpool og Manchester City hele vejen til målstregen. De seneste kampe taler deres tydelige sprog, og Mikel Arteta har virkelig formået at få maksimum ud af sit mandskab. Gunners har hevet tre sejre hjem på udebane med 6-0, 5-0, og senest 6-0 – tre vanvittige resultater, der viser holdets nuværende styrke. Brentford gæster Emirates Stadium denne lørdag, og de har ikke defensiven til at stå imod.

Kamp 2: Wolverhampton – Fulham | Spilforslag: Wildcard

Skader spiller en stor rolle, når Wolverhampton byder Fulham velkommen denne lørdag. Wolves ser ud til at måtte undvære Matheus Cunha, Pedro Neto, og Hwang Hee-Chan, mens Fulham fortsat mangler deres angrebsspidse Raul Jimenez, der i øvrigt har en fortid hos værterne. Det her opgør er en åben bog, og jeg synes, wilcardet er et skarpt træk her i kamp to. Det kører vi med.

Kamp 3: Crystal Palace – Luton | Spilforslag: 1X2 & Over/Under

Vi skal jagte værdien denne lørdag. Alt for mange hjemmefavoritter sender procenterne i vejret. En, jeg har i kikkerten, er Crystal Palace (66% torsdag), som man ikke kan stole på hundrede procent. Et hjemmeopgør mod Luton, jo, men gæsterne kan drille indimellem. Jeg håber, de går ud og vipper værterne af pinden. Skadesbekymringerne hober sig op hos værterne, hvor Olise, Eze og andre har været in og out over længere tid. Wildcard eller 1X2 er mit valg i jagten på den større gevinst.

Kamp 4: Bournemouth – Sheffield United | Spilforslag: 1 & Over/Under

Fra en topfavorit til en anden. Bournemouth har haft et stramt kampprogram for nylig, og sejren over Burnley sidste weekend var vigtig for holdets moral. Modstandernes svaghed bliver tydelig, når Bournemouth allerede torsdag er skrevet op med 80%+. Sheffield United er ude af form og rykker ned fra Premier League med hovedet først. En af ligaens dårligste nyoprykkere nogensinde – både statistisk og spillemæssigt. Et klart valg for undertegnede, trods kupongens placering og procentdel. Tag evt. både Over & Under med.

Kamp 5: Bologna – Inter | Spilforslag: 1X & Under

Inter fører Serie A med 15 point før opgøret mod Bologna lørdag. Samtidig har hjemmeholdet en storslået sæson og ligger nu på fjerdepladsen. Begge hold har vist flotte resultater på det seneste, men i denne kamp vil et af dem støde på et bump. Inter roterede meget i deres seneste ligakamp og vil sandsynligvis gøre det igen med Atletico Madrid på programmet i Champions League. 1X og Under er mine valg.

Kamp 6: Genoa – Monza | Spilforslag: 1X & Under

Fra en enkelt-kryds til en anden, når Genoa får besøg af Monza på hjemmebane. Hjemmeholdet præsterede godt mod et roterende Inter sidst, men tabte alligevel. Nyoprykkeren er stadig frisk og laver en super sæson i Serie A. Her tror jeg, at de har endnu en stærk præstation i sig. Monza er stærkere hjemme og vil sandsynligvis have det svært med at tage point på Ferraris. Genoa har taget point fra alle topklubberne denne sæson, føles det som, og vil ikke være nemme at slå her. 1X er et sikkert valg.

Kamp 7: Cadiz – Atletico Madrid | Spilforslag: X2 & Over/Under

Uafgjort i Cadiz – Atletico Madrid skal med på kupon denne lørdag. Den seneste kamp viser, at forsvaret er bedre på hjemmeholdet, men samtidig ved vi, at Atletico Madrid under Diego Simeone har forbedret deres offensiv. Det, vi skal nævne, er, at Atletico Madrid har returkampen i Champions League den kommende uge, hvilket også påvirker. Gæsterne er selvfølgelig favoritter, men uafgjort må med på denne kupon. X2 & Over/Under bør helt sikkert være nok.

Kamp 8: Granada – Real Sociedad | Spilforslag: X2 & Over/Under

Den næste spanske storklub, der er værd at gardere, er Real Sociedad. Formen er slet ikke god, og den seneste uge har været præget af nederlag og exit i både pokal- og europæiske konkurrencer. Granada er ikke noget særligt, men nu er de i det mindste begyndt at score mål og skabe noget fremadrettet. Det er altid noget, og vi kan håbe, at det er nok til at vælte en stor favorit på kupon. Tag både Over & Under med, da kampbilledet er meget usikkert før dette møde. Real Sociedad har trods alt brug for at komme tilbage på sporet med det samme.

Kamp 9: Girona – Osasuna | Spilforslag: 1 & Over/Under

Girona har mistet terræn i LaLiga-toppen og er nok ikke længere en den store guldudfordrer. Det kan vi krydse af, det er jeg sikker på. På større systemer er Girona værd at gardere, men når vores tegn begynder at slippe op, er det trods det nævnte bare at blanke her. Holdet spiller hjemme, og der er de stadig stærke. Osasuna er ikke et hold, man kan stole på, og jeg kan ikke se dem vinde i dette opgør. Girona vil presse på og kontrollere dette opgør fra start til slut, og det føles som om, at 1-tallet bør række langt.

Seneste Artikler

Del denne side

Andre Nyttige Sider