Messi er den bedste fodboldspiller i historien, og han fortjener hans syvende Ballon d’Or. Vi kommer sandsynligvis aldrig til at opleve en spiller med så vild en karriere som den lille argentiner, hvis karriere kulminerede i sommers.
Her lykkedes det endelig for Messi at vinde et trofæ med det argentinske landshold, der efter 28 år uden trofæer kunne glæde sig over at have vundet Copa America. Det skulle også vise sig at blive sommeren, hvor verdens bedste fodboldspiller mod forventning tog afsked med FC Barcelona. I stedet spiller han nu for franske PSG, hvor det må forventes at han fortsætter med at vinde titler og slå rekorder. Med et overnaturligt talent der per automatik placerer ham i en liga for sig, glæder de fleste fodboldelskere sig også til at se ham folde sig ud i den franske hovedstad.
På trods af at være blevet 34 år, er der stadig ingen fodboldspillere, der kan matche hans naturlige talent, og spørgsmålet er, om vi nogensinde får en lignende spiller at se. Her kommer tre grunde til, at Messi bør vinde Ballon d’Or 2021.
Flest ”kampens spiller”-kåringer
Man of the match-kåringer er en god indikator, til at måle hvor konsistent en spiller han er. Messi har i mere end et årti været Barcelonas vigtigste spiller, og det kommer sikkert til at fortsætte på den måde på Parc des Prince i Paris.
Ingen spiller blev i sidste sæson kåret til kampens spiller flere gange end Lionel Messi. Hele 22 gange fik han tildelt prisen, og den eneste spiller der kom i nærheden var Harry Kane, der 13 gange blev kåret som kampens spiller. Det viser bare hvor stor en forskel Messi gør for sit hold, og hvor konsistent han er i sit spil. Det er også en af grundene til, at han hos bookmakerne er favorit til at snuppe prisen. Her giver han odds 1.40, og hvis man er på udkig efter et af de mere konservative betting tips, kunne det være at spille på argentineren. Hans største modstandere ifølge bookmakerne bliver Lewandowski og Jorginho, der også begge havde et fænomenalt år. Vurderet på rå kvalitet og talent er der dog ikke nogen af dem, der kommer tæt på Messi.
Blev kåret til topscorer i La Liga
Messis gode sæson understreges også af tallene i La Liga. Med 30 mål i 35 kampe blev Messi tildelt Pichichi-trofæet som La Ligas topscorer. Han viste sæsonen igennem, at han på ingen måde har mistet hans skarphed foran mål på trods af at være kommet op i alderen. Han blev La Ligas helt klare topscorer, mens Benzema fra Real Madrid og Moreno fra Villarreal deltes om andenpladsen med 23 scoringer hver.
Kigger vi på alle turneringer sidste sæson, står Messi noteret for 38 mål og 14 assist i 47 kampe. Han var altså Barcas helt store stjerne, og nu hvor han ikke er der længere, er det også tydeligt at se det hul han efterlader sig på holdet.
Vandt Copa America med Argentina
Messi kunne endelig løfte et trofæ med Argentina, da han i sommers førte landsholdet til Copa America-guld. 10’eren var fremragende hele turneringen igennem, og blev også kåret til topscorer og turneringens spiller.
Messi havde altså endnu en fantastisk sæson, hvilket hans tal og titler også vidner om. Kombinerer man det med 10’erens blændende teknik og målfarlighed, bør det stå klart at en syvende guldbold er på vej til den argentinske legende.