Søg
Close this search box.

Satser på Ancelotti: Real Madrid vil vinde Champions League

Real Madrid har ansat Carlo Ancelotti med det håb, at han kan føre Los Blancos tilbage til toppen af Europa.

Efter en sløj sæson for Real Madrid, er det blevet nødvendigt med forandringer i den spanske hovedstad. Det gik først og fremmest ud over Zinedine Zidane, der ikke formåede at overbevise Florentino Peréz. Den franske succestræner blev derfor bedt om at pakke tasken, da sæsonen sluttede. Ind kom den italienske træner Carlo Ancelotti, der ellers havde gang i et spændende projekt hos Everton.

En gammel kending vender tilbage til Real Madrid

Håbet i Madrid er at Carlo Ancelotti kan få holdet tilbage på sporet. Sidst han trænede Real Madrid fra 2013-2015 gik det meget godt for den italienske manager. Her var han meget vellidt blandt fans, spillere men også blandt ledelsen.

Real Madrid spillede fantastisk fodbold, og spillere som Angel Di Maria, Cristiano Ronaldo og Gareth Bale var flyvende. Han vandt for alvor hjertet blandt fansene i 2014, da han førte Los Blancos til den famøse ”La Decima”. Real Madrid vandt således sin 10’ende Champions League-titel, da rivalerne fra Atlético Madrid blev besejret med 4-1 efter forlænget spilletid. En legendarisk kamp, som de fleste Real Madrid-fans stadig husker tilbage på.

I Real Madrid håber man derfor at Ancelotti kan blive manden, der fører Real Madrid tilbage til fordums styrke. Han har om nogen erfaring, og er således en af kun tre managere der har formået at vinde Champions League tre gange. Ser vi på betting giver Real Madrid odds 17.00 den 30.06.2021, og de regnes derfor ikke som favoritter hos bookmakerne, der har større fidus til Manchester City. Man skal dog aldrig udelukke Real Madrid, når det handler om Champions League. Det bør derfor ikke komme som en overraskelse, hvis Los Blancos står med pokaken sidst på sæsonen.

Kilde: Unsplash

Fornyelse af spillertruppen

Mange fodboldeksperter snakker om Real Madrids trup, hvor de fleste mener at der er brug for forandring. Holdet har i længere tid virket lidt mat, og ser vi på spillertruppen, har den ikke ændret sig særligt meget i de sidste syv år. Måske det er nu de skal tænke over, om der skal roteres. Noget tyder hvert fald på, at Florentino Peréz tænker i de baner.

Således er klubbens anfører igennem mange år, Sergio Ramos, allerede blevet sendt videre i det han ikke fik forlænget sin kontrakt. Han bliver sikkert heller ikke den eneste transfernyhed i Madrid, da det forventes at flere spillere forlader Bernabeu denne sommer. Luka Modric er kommet op i årene, og Karim Benzema bliver heller ikke ligefrem yngre.

Indtil videre har klubben hentet David Alaba på en fri transfer, og han forventes at skulle fungere som erstatning for Sergio Ramos. Derudover har Real Madrid en del talenter som også må forventes at få mere spilletid. Faktisk kan det grundet økonomi blive nødvendigt for Real Madrid at satse på deres akademi samt talenterne i truppen. Spillere som Vinicius Junior, Federico Valverde, Eder Militao, Rodrygo og norske Martin Ødegaard kan sikkert se frem til en mere fremtrædende rolle.

Uanset hvad går Real Madrid en spændende tid i møde, hvor fansene håber at Ancelotti lykkedes med at skabe et nyt tophold.

Udvalgt forside billede – Kilde: Unsplash

Seneste Artikler

Del denne side

Andre Nyttige Sider